Kropsbehandling
Vi kan alle få brug for hjælp når vi befinder os i belastende begivenheder, får en skade, har svære sygdomsforløb, har en diagnose eller flere, når vi er stærkt følelsesmæssigt påvirket, eller at vi blot befinder os i en periode i livet med et højt stress niveau.
Mine kropsbehandlinger kan hjælpe med, på en blid og afspændende tilgang, at løsne kroppen og komme ind og finde dyb ro. Åndedrætsterapien bruges i stort set alle mine sessioner, da det i kombination med blid afspænding skaber en unik mulighed for at løsne de uhensigtsmæssige blokeringer og spændinger som kan ligge i kroppen. Spændinger som vi alle bærer rundt på og som dukker op i form af smerte, ømme muskler, negative følelser og tanker.Kropsbehandling og hovedpine
Kan komme af flere forskellige grunde, men en af de hyppigste grunde til hovedpine er stress. Kroppen har brug for rum og hvile for at kunne fungerer optimalt. Mine kropsbehandlinger er en forløsende massageform som sætter gang i kroppens eget energisystem. Her har kroppen nemmere ved at lokaliserer problemet, da blod og energi får et frit løb gennem kroppen. Jeg oplever, at mange af mine klienter som døjer med hovedpine, også oplever deres hverdage meget tankefyldte. Derfor arbejder jeg med roligt at afspænde, bruge åndedrættet til at hjælpe afspændingen med at ske. Vi starter for det meste sessionen med at tale om, hvad du kropsligt oplever og mærker – fordi det kan være vigtigt i selve kropsbehandlingen. Du kan læse mere om behandling mod hovedpine herKropsbehandling og Stress
Betegnes hos nogle som en folkesygdom, det er blevet så almindeligt at have eller have haft stress. Det er muligt at det er blevet en almen sygdom, men den må endelig ikke negligeres. Stress skal tages alvorligt.
I mine kropsbehandlinger har jeg erfaret at vi oplever stress helt forskelligt. Alt efter hvem vi er som mennesker oplever vi forskelligt. Jeg behandler udelukende ud fra det menneske som sidder foran mig, nemlig dig, din situation, dine følelser og dine behov. Jeg pejler mig ind på hvordan du, kropsligt oplever din stress. Vi har altid en indledende samtale hvor vi taler om hvilke kropslige sansninger du bemærker. Jeg behandler altid med megen ro, giver dig og din krop plads til at være lige der på briksen. Du falder helt ned og mærker dig selv. Åndedrættet vil være i fokus, samt små lette tryk for at få kontakt til kroppen og lade hovedet koble fra. Det er en rigtig god energiskaber og bringer kroppen i ro, tryghed og i centrering hvor den kan finde sin indre kerne. Som tidligere skrevet er ingen mennesker ens, og derfor kan jeg ikke beskrive en præcis session hos Sentido Kropsterapi – men du er velkommen til at ringe og få en snak, det vil jeg altid gerne. Du kan læse mere om behandling og stress herKropsbehandling ved angst og depression
Opleves forskelligt for den enkelte. Symptomerne på angst og depression handler om den ubalance som ligger i kroppen eller i det liv vi lever. Vi har i vores krop adgang til følelsen af glæde og ro, som af en eller anden grund er blevet overskygget af noget andet. I den kropsterapeutiske behandling vil mit fokus være afspænding. Samtidig vil jeg arbejde med at skabe balancen i kroppen. Dette gør jeg først og fremmest ved at tale med dig, så dekan sætte nogle ord på hvordan du kropsligt mærker og fornemmer dig selv. At sætte ord på de ting du oplever i din krop. Med afspænding, styrker det dig til at opleve en større kontrol over din situation. Det er et samarbejde hvor vi sammen skaber en rum til dig, hvor der er plads til de følelser og oplevelser du gemmer i din krop og i dit sind.Det siger tidligere klienter
Jeg kan på det varmeste anbefale kropsterapi hos Michelle. Hun tager dig i hånden, og
guider dig på rolig og tryg vis igennem de oplevelser, du får i krop og sind under en
behandling.
Michelle er meget professionel, og du kan trygt stole på, at hun hjælper dig i det tempo og
på den måde, som passer til dig.
Gennem mine behandlinger hos Michelle har jeg lært, hvordan min krop føles, når jeg har
det godt, og jeg har lært teknikker til at få ro på og finde tilbage til den tilstand, hvis
hovedet eller kroppen bliver urolig.
Michelle er meget respektfuld og omsorgsfuld, og det er vigtigt, så man tør give sig hen og
få det fulde udbytte af behandlingerne.
- Christina, 34 år
Michelles hænder og intuition kan noget helt særligt!
Efter nogle få seancer hos Michelle var mit stressede nervesystem så meget i ro og min
tillid så stor, at jeg gik fra følelsen af ikke at vide, hvad jeg havde behov for til pludselig at
kunne guide hende til, hvor hun skulle holde og trykke - og hvor meget.
I det "virkelige" liv, har det hjulpet mig til at kunne finde og sætte mine grænser og finde og
udtrykke mine behov.
- Lene, 50 år
Jeg har gennem en årrække gået hos Michelle og er gået fra at være lidt skeptisk ift., hvad
det der kropsterapi nu var for noget, til at have en dyb respekt for det, som kropsterapien
hos Michelle kan.
Michelle formår med sin behandling at skabe ro, både kropsligt og mentalt, og jeg er altid
blevet mødt med lytten, rummelighed, omsorg og forståelse samt en insisteren på at finde
ud af, hvad mit behov er den pågældende dag samtidig med, at hun blidt og kontinuerligt
har dirigeret mig i retning, så jeg løbende har udviklet mig.
En udvikling som ikke kun foregår i sessionen, men som jeg også har fået redskaber til at
fortsætte med, når jeg er gået derfra.
Jeg kan på det varmeste anbefale kropsterapi hos Michelle.
- Pernille, 43 år
Michelle har virkelig hjulpet mig i gennem nogle svære perioder i mit liv. Michelle har en
meget unik forståelse for ens krop og følelser. Selv når jeg havde allermest uro, spænding
og stres i min krop, har Michelle altid formået at skabe ro og velvære hos mig.
En behandling hos Michelle er som et langt kærligt kram. Jeg kan kun anbefale et forløb
hos Michelle, det har været uundværligt for mig, og jeg vil savne hende meget.
- Sanne, 37 år
Jeg har gået i et længere forløb hos Michelle, både i forbindelse med PTSD og stress.
Hun har været utrolig lydhør overfor for mine tanker og følelser, og altid kommet med
forklaringer på mine reaktioner, råd til hvad jeg kan gøre, når jeg er i hverdagen og tilbudt
at jeg kunne skrive eller ringe, hvis det gik helt galt.
Hun har et dejligt, roligt væsen med godt humør og et skønt smil der virker, hvis man selv
er lidt trist, og så er hun altid imødekommende og spørger ind til, hvordan det er gået.
Selve behandlingen er fantastisk. Hun formår altid at bringe mig i ro, også hvis verden
pludselig ramler, idet hun trykker på det sted, hvor alting har samlet sig. Her er hun god til
at guide mig igennem mine reaktioner fx gråd, giver omsorg og forståelse.
Hun vil i den grad blive savnet.
Jeg ønsker hende alt det bedste i det jyske både med hendes job og livet.
- Stine, 43 år
